Du bor i din barndom
- Hvad er det første minde du har fra din barndom? Hvor gammel var du?
Skrevet av Merete Lund Hetland og Elisabeth Heimdal Wærsted
De færreste af os kan huske noget som helst fra før cirka tre års alderen, og da kun enkeltstående erindringer. Først fra fem til seksårs alderen begynder vi at have sammenhængende minder om mor og far, søskende, hvor vi boede, hvem vi legede med, hvor vi var på ferie og så videre.
Tiden, som gik forud, de første år af vores liv, har også sat sine spor i os, på godt og på ondt. Den har vi ingen bevidste erindringer fra, men minder kan også sidde i krop, følelser, stemninger og selvbilleder. Tidlige hændelser præger hvordan vi opfatter os selv og verden, hvordan vi opfører os og træffer valg, kort og godt, hvem vi er som voksne.
En erfaren mediterende sagde for nyligt: «Inden jeg begyndte at meditere, var min barndom helt sort. Nu er der også lysglimt og gode minder».
I sangen ‘Tout le monde’ synger Carla Bruni at alle har en barndom som spinder i bunden af en glemt lomme. I dette Dyade deler en række mediterende centrale erindringer. Tidlige episodiske minder. Men fortællingerne dvæler også ved de grundstemninger, der ligger som undertoner i vores liv, og som kan omfatte f.eks. utryghed, selvværd, ensomhed eller uro, som også er en form for «barndomsminder». De prøver at udforske, hvordan de tidlige indtryk og oplevelser har sat sig spor langt ind i voksenlivet og, ikke mindst, hvordan disse hændelser med mellemrum kommer til udtryk i meditation. Her kan de være udfordrende at møde, men de kan også være en indgangsport til at forstå os selv bedre. Som børn, og som voksne.
Titlen på nummeret er inspireret af digtet på bagsiden «Barndom», som den danske kursuslærer i Acem René Madsen har skrevet til dette Dyade. Og det er sandt: Barndommen lever videre i os, og vi lever videre med den. Meditation kan være et stille, men virkningsfuldt redskab til at forstå hvordan, til forsoning, og til forandring.
Kapitlerne med barndomsminder er delvist autobiografiske og præsenteres i anonymiseret form. Til sidst i nummeret fremgår det, hvem der er bidragsydere. Tak til Svend Davanger og den norske Dyaderedaktion for grundig gennemlæsning og værdifulde kommentarer.
God læselyst!
