Skrevet av René Madsen
Barndomsminder huskes mer
Jo ældre man er blevet
Hvor voksenlivets nu og her
Er hurtigt glemt og levet
Barndomstiden går igen
Man møder den i bidder
Og ser med andre øjne dén
Man var i svundne tider
For man er ikke mere barn
Ingens tid står stille
Man er ikke uerfaren
Som dengang man var lille
Som fangelænker om et ben
Der stækker fangens færden
Kan barndomsminder binde én
Med stækket sind i verden
Er de sindets skraldespand
Sindets skattekiste?
Både og erkender man
De er det til det sidste
Jeg hilser fra mit voksenliv
Hvert glimt fra glemmebogen
De formede mig til den jeg blev
I går! I dag! I morgen?
Jo flere mellemår man får
Fra man var spæd og nuttet
Til man er træt og mæt af år
Jo mer er ringen sluttet
