Skip to main content

Søskende

Skrevet av René Madsen

Søskende der husker på

En fælles barndoms ramme

Har minder med fra de var små

Der ikke er de samme

Det der prægede et søstersind

Har aldrig naget broder

Hun fik ansvar og ofte skænd

Hvor Han var øjesten hos moder

Det er som noget uforløst

Har noget, det vil sige

En rest i sindet, lidt nervøst

Fra man var dreng og pige

En stemning lejret i et sind

Man havde lagt på hylden

Vil at vi skal kigge ind,

Et sted brød al idyllen

Alt man vinkede farvel

Der egentlig burde tie

Er aldrig tiet helt ihjel

Men har en del at sige

Spørger man, når man er stor

Til bror og søsters minder

Så krydser man hinandens spor

Og forskelligheden svinder