Hvad er denne skam, som bevidst og ikke mindst ubevidst, kan præge så meget af vores hverdag, meditation og store og små livsvalg?
Skam følges af følelsen af at der er noget galt med dig. Følelsen af at være mangelfuld, grim, beskidt, frastødende, forlegen og kejtet. Det er måske det ensomste sted på jorden, for ikke alene føles det som om alle andre har vendt een ryggen, men man kan heller ikke holde sig selv ud. Når man ikke kan opfatte sig selv som godt selskab, kan sympati, medfølelse, omsorg og i sidste ende kærlig selvforståelse ikke trænge igennem ens tvivl på sig selv.
Hvis man føler sig bebrejdet (uanset om det er direkte anklager, indirekte kritik eller blot et advarende blik), er der stor forskel på, om det er skamfølelse eller skyldfølelse, man føler sig ramt af. Hvis bebrejdelsen særligt vækker skam, er den første impuls at slå øjnene ned, så skamfølelsen ikke bliver udstillet i blikkontakten. Man krymper sig, gør sig lille, “gemmer sig”, bliver stille, da man ikke har noget at sige til sit forsvar. Skam handler om blikke, om at blive set og føle sig forkert. Hvis man derimod først og fremmest rammes af skyldfølelse, opstår der ofte en akut trang til at tage til genmæle og forsvare sig. Det er ikke øjnene, man lukker, men derimod ørerne - man vil ikke høre den andens bebrejdelse. Et klassisk eksempel er børn, der putter fingrene i ørerne og begynder at synge højt for at dæmpe den voksnes bebrejdende tale. - En del forældre vil sige, at de ønske at gøre det samme, når et lille barn skriger og man føler det som en bebrejdelse, at man som forælder ikke mestrer situationen bedre.
Skam handler ikke om noget man har gjort, men om den, man er, og dermed om man er god nok. Skam er og kan ikke sones. Skyld derimod handler om noget, man har gjort. Skyld kan sones (som vi ser det i et retssamfund), og det skyldige viskes bort. Man kan føle skam over den, man er, uanset om andre har opdaget det, om forkertheden har givet sig åbenlyse udslag, eller om der foreligger konkrete handlinger. Både skyld og skam vedrører selvbevidstheden. På hver sin måde markerer, afgrænser, opretholder og vedligeholder de følelsen af at være sig selv.
Skam kan udløses af handlinger eller kritik fra andre. Drejer det sig om skyld, vil den indre reaktion være at man har gjort noget forkert. Udløses skam, vil den primære reaktion mere være at der er noget galt med en selv, ikke bare handlingen. Skillet er ikke klart, og det er ikke et enten-eller. Men at blive kritiseret, hængt ud eller ironiseret over kan være særligt tungt, hvis man føler, at det man har gjort viser at der er noget galt med en.
Skam og skyld er tæt beslægtet, men også helt forskellige følelser. Begge er ofte skjulte følelser, dvs de kropslige og psykologiske reaktioner kan være til stede, uden at vi forstår eller ved, at det drejer sig om skyld eller skam.
Skammen over selvmordet
Hvert år dør ca 40 000 mennesker i Norge. Af disse er ca. 300 selvmord, dvs. 0,75 % af alle dødsfald. Heldigvis er det ikke mere end omtrent én person per 20 000 nordmænd, som tager sit eget liv hvert år. Temaet er så ladet at mediene næsten aldrig omtaler det direkte; det nævnes mere som et pludseligt dødsfald, en som uventet er gået bort, uden nærmere forklaring.
I gennemsnit får norske pårørende næsten hvert døgn budskab om at en nær person har sagt nej til livet, og, på en måde, til sine nærmeste. Belastningen for de etterlatte kan være stor. En efterladt partner kan sidde tilbage ikke bare med chokket, men også alene med ansvaret for små børn. De pårørende kan kæmpe med mange tunge følelser. I bogen Bud bærer beskrive politipræsten Erik Jørgen Stabrun hvordan en efterladt far kæmpede med skam og dårlig samvittighed: “Jeg kan ikke løbe fra det, jeg skulle have været mere for dig, min kære søn.”
Følelsene hos de pårørende efter et selvmord kan være sammensat, og også omfatte lettelse over, at man ikke længere behøver bekymre sig over et liv som så ofte tog forkert retning, over rodet med relationer, arbejdsliv, pengesager, måske psykisk sygdom eller misbrug. Det kan igen utløse skam: “Hvad slags forældre er jeg når jeg føler lettelse over at min søn har taget sit eget liv?”
Flyskam eller flyskyld?
Det er vistnok svenskerne, der har opfundet ordet flyskam (flygskam). Flere og flere flyrejsende kender den nagende følelse af, at det ud fra et miljøsynspunkt er forkasteligt at flyve. Flyskammen er begyndt at brede sig i de nordiske lande, hvor flere og flere køber “aflad” ved at betale til projekter, der kompenserer for den kuldioxid, som man udleder under flyveturen, f.eks. at der plantes træer, som absorberer en tilsvarende mængde CO2. Der fortælles også om stagnation i antal flyrejsende på strækninger, hvor der er mere miljøvenlige alternativer som f.eks. tog.
Man kan diskutere, om dette er skamfølelse. Om det ikke snarere er en blanding af skyld og skam. Skyld er følelsen af at gøre noget forkert, af dårlig samvittighed. Skam handler om den du er. Men ordet skam slår hårdere og har stærkere retorisk værdi.
Feedback man kan leve med
Vil man give tilbagemeldinger, som det er rimeligt nemt at tage imod for modtageren, er man godt tjent med at være bevidst om forskellen på skyld og skam. Hvis man fokuserer på handlingen, kan det være ubehageligt for modtageren, men langt mindre smertefuldt, end når kritikken rettes mod personen. Det er nemmere at leve med negative synspunkter på noget man har gjort, fremfor den man er.
“At gå efter manden i stedet for bolden”, henviser til debatformer, hvor det er personen, ikke vedkommendes meninger eller handlinger som fordømmes. Personfokuseret argumentation kan blive mere emotionel og eskalere hurtigere.
“Uforståelig” angst og depression, er der skam under?
Skam er smertefuld. Hvis den eksponeres, er det så smertefuldt, at det kan være næsten ubærligt. For at beskytte os selv skubber vi i stedet skammen væk fra bevidstheden og dækker den til.
Skam kan umiddelbart opfattes som et individuelt problem, den negative selvfølelse som man kan have fordi man føler at “der er noget frygteligt galt med mig”. Skam hos voksne kommer ofte til syne som angst, stress, depression eller lav selvfølelse. Ofte er angsten uforholdsmæssig stor i forhold til de ydre omstændigheder. Depressive stemninger knyttet til uerkendt skam kan være vanskelig at forstå fordi tilværelsen på mange måder kan se ud til at gå godt. At det drejer sig om skam kan være vanskeligt at opdage.
De skyldiges skam
Den ene forfatter af Dyade havde studiearbejde en sommer i et norsk fængsel. Ydre set var det udramatisk, men det gav mange minder for livet.
En dag var otte personer, alle dømt for mord, ude til luftning. Et naturligt spørsmål for en sommervikar som havde sett krimifilm fra Hollywood og nu stod nærmest alene med ansvaret for gårdsturen, var: Hvad skal jeg gøre, hvis der kommer et reb over muren og de løber mod det for at flygte? Svaret var lakonisk: Du flytter dig så du ikke bliver skadet!
Det som sidder mest i i eftertiden er, hvordan disse mordere så ud: Forsigtige, lavkælte, tildels det man kunne kalde lidt sølle. Tilsyneladende overhovedet ikke larmende, truende eller farlige. Hvad skal vold og mord var de dømt for? Typisk familievold og udagering over for venner, gerne i en rus. De havde holdt igen, og igen, og igen. Men en dag traf provokationene lige midt i det ladede, at det bare løb over og endte i fuldstændig katastrofe. Så tuslede de rundt derude i luftegården med en indelukket skam med en potentielt voldsom sprængkraft hvis den blev tilstrækkeligt provokeret.
I samme båd
Et andet minde fra fængselsvikariatet var besøgstiden. De indsatte sad æenket ved forskellige borde, hvor de tog imod familie, venner og bekendte og andre med ærinde. Nogen besøgend (og indsatte) var tydeligt skamfulde, andre overhovedet ikke.
En dag fik en fyr besøg af sin veninde, hun sad fænglset i et nærliggende kvindefængsel. For begge blev besøget en slags fristund. Hun fik sig en tur ud, og han en social anledning, der var forskellig fra hverdagen i fængslet. De slappede begge to godt af, uden den knugethed eller uforløste stemning, som kunne præge andres besøg. Baggrunden og livssituationen var fælles. Ingen af dem havde i forhold til den anden egentlig noget at skamme sig over i situationen.
Hunde mod skam
Flere fængsler i USA har fundet måder at arbejde med skammen hos de indsatte. Hjemløse hunde, som bringes ind på internater, kommer efter den første rehabilitering til fængslet, hvor de knyttes til hver sin fange, som samtidigt får ansvar for hundens ve og vel. Frem vokser meget tætte bånd mellem hund og menneske. De indsatte fortæller om kontrasten mellem at føle sig helt uværdig, have et liv i fængslet uden mening, om skamfølelsen i forhold til pårørende, til glæden over hundens ubetingede kærlighed og hengivenhed, om udfordringerne ved at opdrage hunden, og stoltheden når det lykkes. Personalet fortæller om et markant fald i konflikter og voldsepisoder.
I Norge og en del andre lande bruges dyr i visse aflastende børneværnsinitiativer; de gode resultater kan have at gøre med at båndene mellem dyrene og børnene giver en ukompliceret relation, hvor skammen ikke forstyrrer.
Telefonskam og skamløse sosiale medier
For enkelte er telefonen (uden video) et vanskeligt medium. Man kan ikke se den anden. Og man ved ikke, hvad den anden ser i een. En letantændelig skamfølelse akn gøre at man bliver usikker på, hvor den anden er, hvad vedkommende tænker og mener om en selv og samtalen. Tavshed kan tolkes i værste mening. Det kan blive så ubehageligt, at alle samtaler bliver korte. Over telefonen kan man risikere umiddelbare reaktioner - til forskel fra en e-mail, hvor man kan komme med mere information, inden den anden når at svare.
Ofte har man ikke noe bevidst forhold til hvad telefonen udløser i en. Man synes bare telefoner er en vanskelig kommunikationsform, som man helst undgår eller afslutter så hurtigt som muligt.
De sociale medier står i skarp kontrast. Her skrives ting til dels helt skamløst. En forklaring kan være at sociale medier er blevet en alternativ kanal at komme til orde for dem, som ikke slipper ind på eller anses for at være relevante på de etablerede medier. Ens standpunkter og formuleringer kan blive mere ekstreme, fordi man et sted føler på skammen ved å være sat udenfor.
Skammen over andre
Skammer man sig over sig selv, er det let også at skamme sig over det man har omkring sig, og mindst det, som virkeligt er ens eget: partner, børn, alt som kan minde om een selv. Skammen breder sig udover. At udskamme andre (dvs. få dem til at føle skam) er også et magtmiddel. Den voksnes overlegne position, fysisk, intellektuelt, ja på alle måder, understreger barnets sårbarhed.
En mor som i meditasjon hadde følt mye på sin skam, fortalte at når børnene skændtes, og det gjorde de “altid”, når der var fremmede til stede, så følte hun at de fremmede var kritiske og ikke syntes om børnene, og at de også tænkte en masse negativt om hende som forælder. Oplevelsen fik hende til at skælde ud på børnene, en reaktion som ikke hjalp det mindste på konfliktniveauet, men som lettede hendes indre pres og tanker om at være en mislykket mor. Nu gjorde hun da i det mindste noget og fik taget lidt af smerter derinde ud.
Men allerede mens hun skældte ud og endnu mere bagefter følte hun sig virkelig miserabel, hun så jo at børnene blev ulykkelige over at få udskældning i stedet for indlevelse og hjælp. Situationerne gentog sig om og om igen, og gjorde at hun efterhånden gruede sig forfærdeligt til den type sociale sammenhænge. Resultatet blev, at hun i perioder helt trak sig og børnene tilbage fra situationer, hvor hun og børnene blev set.
Hun var alligevel bange for, at hendes skamfølelse og kritik af børnene hade virket, at hendes negative holdning havde fået fodfæste i dem og var blevet en del af deres selvopfattelse. Hun frygtede, at hendes egen skam ville gå i arv.
High-functioning pleasers
Patricia DeYoung taler i bogen Understanding and Treating Chronic Shame[1] om “high-functioning pleasers”. Disse voksne har som børn udviklet skarpe antenner for at opfatte og tilpasse sig forældrenes signaler i længslen efter at opnå kontakt og få tryghed og anerkendelse. Noget som det lille barn er totalt afhængigt af. Når reaktionen fra forældrene er god, føler barnet sig vigtigt og værdifuldt, når den ikke er så god, føler barnet sig værdiløst og ulykkeligt. Når de sidstnævnte børn bliver voksne afhænger følelsen af velvære og tilfredshed med sig selv helt af ydre bekræftelse fra andre. En high-functioning pleaser er i stand til at skjule sine mørke sider det meste af tiden netop ved at være high-functioning.
En anden gruppe svinger, måske bare i løbet af en enkelt dag, fra at føle sig på toppen af verden til at have selvmordstanker. De stræber efter at behage andre, men relationerne er også fulde af vrede pga. skuffede forventninger og uindfriede håb. De har ikke selv en oplevelse af skam (den er skubbet ud af bevidstheden), men i stedet en tilbagevendende, intens følelse af at være skrækkelig og ubrugelig. På dage med succes og gode relationer er alt godt. Men når noget indtræffer, som punkterer selvfølelsen, kommer skammen væltende som en bitter vrede. Den kan være vanskelig å forstå, men retter sig typisk mod noget, som har såret dem, eller som en pludselig følelse af uro og angst, som kun løses ved at “gøre noget”.
Mønsteret kommer ofte til syne i parforhold. Der vil alltid oppstå situasjoner, hvor partneren er fravendt eller ikke anerkender den anden. Det kan trigge det gamle traume fra barndommen med ikke at blive set og anerkendt. Sårbarheden, længslen og behovet for at blive elsket, den underliggende ubærlige skamfølelse og det ledsagende udagerende raseri smælder ud som “counter-shaming attacks”, dvs vredesudbrud, som vækker skam hos den uforberedte partner - en særlig intens form for shame dumping.
Ydre - og indre - relationer
Lars J. Sørensen beskriver i sin bog, hvordan skam i hele sit væsen er relationel. Man føler sig ydmyget, udstillet, misbrugt, fordømt eller afvist. Falder ned i lave selvbilleder og mister sin selvrespekt. Man kan ikke blot skamme sig over sig selv, men også over sine forældre eller sin nyhedsoplæser på TV. Man kan også skamme sig i enerum af frygt for at blive opdaget, eller skamme sig over at have tanker eller følelser, som aldrig vil blive opdaget af andre end en selv. I meditationsgrupper fortæller mange, at de ikke synes de har noget at komme med. De forbereder sig på hvad de skal si. Det kan tage tid at forstå, at denne optagethed af ens optræden i gruppen dybere set kan udspringe af skam.
Også som passiv tilskuer kan man blive overvældet af skam, fordi man kommer til at overvære noget utilbørligt eller grænseoverskridende. Skam kan vækkes når noget “forkert” finder sted, enten det er virkeligt eller indbildt. Det kan være, men behøver ikke at være, en krænkende udtalelse eller et overgreb på et andet menneske. En kvinde fortalte i en kommunikationsgruppe om et minde fra skoletiden: Når klassen havde en vikar, som ikke kunne skabe ro i klassen, og hvor eleverne mobbede vikaren, som blev handlingslammet og utilpas, følte hun intenst ubehag og klarede nærmest ikke at blive i klassen. Først nu, som voksen, forstod hun, at ydmygelsen af læreren også udløste stærk skamfølelse i hende “på vegne” af læreren.
Det er et paradoks, at skam både er en meget privat (ofte non-verbal) følelse for den, der skammer sig, og samtidigt er så smitsom, at de omgivende personer ikke kan undgå at reagere. Typisk vil de enten selv mærke skam, eller (for at undgå skamfølelsen hos sig selv) svinge over til skammens modsætning og f.eks. reagere kynisk eller nedgørende. At mærke andres skamfølelse kan provokere fordi det bringer os nærmere et bevidst forhold til vores egen. Her ligger noget af essensen i mobningens væsen.
Et af skammens karakteristiske paradokser er, at smerten den udløser ikke nødvendigvis er afhængig af, om det er een selv eller en anden, der har begået grænseoverskridelsen. Et offer for et seksuelt overgreb vil skamme sig over at være offer, men kan også skamme sig over overgriberens skamløshed, især hvis det er en nærtstående person. Mod al fornuft kan man føle et fællesskab med krænkeren, selv om man selv er den krænkede. Den forkrøblede skam er knyttet til noget utilbørligt, upassende, vanærende eller latterligt. Måske udløst af noget, man har gjort, men bagvedliggende og mere afgørende vedrører det den, man er. Belastende kropslige stemninger og tilstande som væmmelse, afsky, ækelhed, lede og kvalme eller ubehag, hører med til de alvorlige skamfulde følelser. I værste fald er skam en lede ved sig selv, selvhad og akut eller langsomt selvmord, som ved mange former for misbrug (Skårderud, F. 2006[2]).
[1] Understanding and treating chronic shame. A relational/neurobiological approach. Patricia A. DeYoung. 2015. Routledge Taylor&Francis Group, New York and London
[2] Skårderud F (2006). Seminar om selvskade. Dansk Psykologforenings Vestsjællandskreds.
