Dødelig case: selvopgør i flerkulturelt samfund

- Danskerne er problemet: dem mod os

Skrevet av Ole Gjems-Onstad og Merete Lund Hetland

I den biografiske bog “Rødder - en gangsters udvej” beskrives projektion og ansvarsfraskrivelse som mekanismer der i stedet svækker integrering i de nye multikulturelle nordiske samfund. I bogen følger vi en indvandrerdrengs opvækst og ungdom i en københavnsk vestegnskommune og kommer helt tæt på indvandrerbandernes parallelsamfund.

Det er ingen offer-fortælling, Nedim, som han hedder, er helt eksplicit om sit ansvar for, hvordan hans liv udvikler sig. Fra drengestreger og rapserier til omfattende narkohandel, vold og trusler og en stærk lederposition i bandemiljøet som voksen. Hans foragt for det omkringliggende danske samfund er altoverskyggende, hans udnyttelse af alle mulige tiltag, hvor velmenende lærere og sagsbehandlere forgæves forsøger at få ham ud af miljøet. Han drømmer om anerkendelse, er ærgerrig efter penge og status. Den kriminelle karriere er det oplagte valg, og tanken om at der kunne være et alternativ er ikke-eksisterende. Han stiger til vejrs gennem vold, trusler, Dødelig case: selvopgør i flerkulturelt samfund - Danskerne er problemet: dem mod os kriminalitet, udnyttelse, alt sammen kombineret med stærke lederevner og en god begavelse.

Det er tydeligt, at der bag de kriminelle gerninger ligger en tankegang og et moralkodeks, der ikke nødvendigvis forsvinder, fordi forbryderen flytter væk fra miljøet og holder op med at begå kriminalitet. Nedim og vennerne er uberørte af den smerte og skade de forvolder på det omliggende samfund (og deres rivaliserende bander) fordi de projicerer al selvforagten, usikkerheden, mindreværdsfølelsen og raseriet over på danskerne. Det er en verden af “dem mod os”.

Nedims historie har et psykologisk bagtæppe. Faderen har været ikke-eksisterende i hans liv, før han pludselig dukker op i hjemmet, hvor moderen bor med sine to små sønner på 4 og 3 år og prøver at få tilværelsen til at hænge sammen som rengøringsassistent. Faderen er notorisk alkoholiseret, kriminel og voldelig, også over for Nedims mor og børnene, og han er ikke bleg for at udskamme og nedgøre Nedim, når chancen byder sig. Han etablerer en af de første indvandrerbander, er toneangivende og farlig.

Nedim er ikke længe om at lære at slås og kæmper sig vej op gennem drengenes hierarki, godt støttet af faderens anerkendelse. I forhold til lærere, sagsbehandlere og kriminalforsorgen spiller han offerrollen - ingen penge, smidt ud hjemmefra, synd for mig.

SELVOPGØR ENDER I LIKVIDATION

Nedim tjener styrtende på sine kriminelle aktiviteter, ikke mindst narkohandel, overlæsser mor og søster med pengegaver og ting. Han har en plan om at når han lige har tjent lidt flere penge på hash- og narkohandel, vil han lægge gangsterlivet bag sig. Men i stedet bliver han mere og mere forrået og voldelig.

Nedim ender i fængsel. Hans far er stolt: Min søn er kvarterets største gangster. Men Nedim er i mellemtiden selv blevet far. Og som 25-årig melder tanken sig for første gang: Ønsker han at hans søn skal vokse op på samme måde som han selv? Han ender med at tilmelde sig et exit-program for bandemedlemmer. Det er flere gange ved at koste ham livet. Han får job som foredragsholder og radiovært og bliver et kendt navn i Danmark.

Fortællingen om Nedim sættes yderligere i perspektiv af at 20. november 2018, på vej hjem fra lanceringsmødet for bogen om hans liv, blev han likvideret, skudt mens han sad i bilen. Avisforsiderne blev ryddet: Exit-rockeren, som til slut blev indhentet af sin fortid. Bandemiljøet var ikke klar til et opgør med sit verdensbillede.

Produkter

Dyade 2021/3 Projeksjon og fordreining

 

Relaterte artikler

Kollektive projeksjoner

- Farligere sammen enn alene

Les mer

Meditation: fra projektion til introspektion

 - Mærke efter, hvordan man har det

Les mer

Den Gud som passer oss

– Våre mange guder

Skrevet...

Ondskapen hos de andre

- Paradis på jorden

Skrevet...

Fra projeksjon og rettighet til fellesskap og plikt

- Eksistensielle rettighetsillusjoner

Les mer

Ansvar for hele verden

- “Pokkers plikt” ikke å ta ansvar

Problemet er at senere i livet kan foreldrene ikke rette på det de gjorde galt. Det må man se...

Abonnement på Dyade

Et abonnement på Dyade er en betydelig gave til en ubetydelig pris. Fire temanummer i året, hvert nummer en fordypning i ett spesifikt tema.

Abonnement kan kjøpes her

Abonnere fra Sverige

Abonnere fra Danmark

2024-utgivelsene

2/24: Rock rytme ro

1724: Hvorfor har du forlatt meg?

Tidligere utgivelser

Her finner du hele Dyade-arkivet

Følg oss

Meld deg på vårt nyhetsbrev

Dyade på Facebook